Efterskolernes Aften 2023

Vil du være med til at lege?
Sådan helt alvorligt!

Så kig forbi på Efterskolernes Aften onsdag den 11. januar fra 18-21!

Første hold
– sommeren 2023

Elever på Efterskolen PLAY

Hvis du overvejer et år på efterskole – og hvis du har mod på at være med til at skabe helt nye rammer – så kan Efterskolen PLAY være noget for dig

Efterskolen PLAY er en ny, eksamensfri efterskole, der åbner i 2023. Her kan du fokusere på det, DU brænder for – alt sammen gennem en legende tilgang.

På Efterskolernes Aften tager vi imod forældre og elever, der har lyst til at opleve en skole under ombygning. Her kan I se, hvor langt vi er kommet med opbygningen af vores efterskole, høre vores engagerede linjefagsansvarlige fortælle om undervisning på PLAY – og så vil vores forstander give et legende indblik i, hvad Efterskolen PLAY bygger på.

Mød vores linjefag

På PLAY møder du dygtige, erfarne mennesker, der brænder for deres fag – og for at give passionen videre. Mød dem her – og til Efterskolernes Aften:

Badminton
Steen Thomsen underviser på Badmintonlinjen, og han har det bedste med fra to verdener. Han er nemlig både uddannet skolelærer — og så har han omkring 30 års erfaring som badmintontræner på alle niveauer. I øjeblikket er han blandt andet U15-landstræner i Badminton Danmark.

Contemporary Dance
Mira Lightwood underviser på danselinjen, og hun har ikke mindre end tyve års erfaring som professionelt udøvende danser, koreograf og underviser. Hun er uddannet inden for både fysioterapi, eliteidræt og sportspsykologi, og så er hun involveret i flere store danseprojekter, konkurrencer, festivaller m.m.

Håndbold
Jacob Pedersen har været professionel håndboldspiller i KIF Kolding København og Sønderjyske, og har har 14 års trænererfaring – både fra U16, U19, seniorniveau, 1. division og talenttræning i DHF. Han er uddannet inden for konkurrence- og eliteidræt og har fokus på trivsel og udvikling – både socialt og spilmæssigt.

Musik
John Kristensen er uddannet inden for musikpædagogik. Og så er han en vaskeægte LEGO-musiker. Som 10-årig var han en del af Legoland-garden, og i dag producerer han også en del af den musik, som findes i Legoland-parkerne. Han har arrangeret musik for en lang række kendte sangere og bands. Heriblandt TV-2, Simon Kvamm, Poul Krebs, Nik og Jay, Burhan G, Sanne Salomonsen, Sigurd Barrett og DR’s orkestre.

Design & Konstruktion
Anne-Lene Sand er ansvarlig for linjen Design & Konstruktion. Hun er designforsker, Ph.d. i børne- og ungdomskultur og en del af “Lab for Leg og Design” på Designskolen Kolding.

Forstander
Vores forstander JP Nielsen er uddannet fra Den Frie Lærerskole i Ollerup og har siden da helliget sig efterskolelivet og idrætsverdenen. Han har været på BGI i Bjerre, en af landets største efterskoler, gennem et par årtier, senest i positionen som leder af skolens Sportsakademi.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde jer Efterskolernes Aften — alle er velkomne!

Vi ser frem til at hilse på dig!

Program for dagen

  • Modtagelse og “PLAY-gave” til de unge mennesker
  • Oplæg om Efterskolen PLAY v. Forstander JP Nielsen
  • Vores linjeansvarlige giver jer svar på alle jeres spørgsmål til linjefagene
  • Mulighed for samtaler med tidligere efterskolelever
  • Rundvisning på efterskolen

Kontakt JP Nielsen
Mail: jp@efterskolenplay.dk
Tlf: 22 90 22 38

HVAD FÅR DIN PULS OP?

Læs om linjerne på PLAY her