HER KAN MAN DANSE SIG GENNEM 10. KLASSE

Dans på Efterskolen PLAY

Efterskolen PLAY er det helt rigtige sted at tilbringe et skoleår, hvis man elsker dans. Den nye efterskole har indgået samarbejde med Mira Kromann, der har to årtiers erfaring som professionel danser, koreograf og underviser, og hun er nu i gang med at forberede indholdet af undervisningen til skolens åbning i august 2023.

Efterskole med dans som linjefag

– Det er noget af et scoop, at vi har kunnet overtale Mira til at arbejde med os, siger Flemming Pedersen, bestyrelsesformand for efterskolen. – Hun er ikke alene en dygtig danser, men også en fremragende underviser, coach og organisator med en smittende energi og et godt blik for den enkeltes behov og muligheder.

– Mira er cand.scient. i konkurrence- og eliteidræt og uddannet fysioterapeut, så hun har et 360 graders blik på dansens mange dimensioner. Hun er den helt rigtige til at lede vores danselinje, hvor unge, der vil noget med dans, kan prøve deres talent af.

Danselinjen vil fokusere på contemporary dance, hvor eleverne vil arbejde med at udtrykke følelser gennem kroppens bevægelser. En række teknikker som fx release/contraction, fall and recovery, spring og drejninger, vil blive trænet, og desuden vil eleverne få undervisning i ballet og jazz for at etablere et stærkt teknisk og fysisk fundament.

Læs mere om dans på Efterskolen PLAY her.