Håndbold
Har du harpiks, hopskud og holdånd i blodet? Få dit livs hjemmebane på Efterskolen PLAY. 

Efterskolens håndboldlinje

Drømmer du om at udforske dit håndboldtalent og finde ud af, hvor meget et år med fokus på din sport kan bringe dig videre? Har du lyst til at fordybe dig i håndboldens verden sammen med andre unge, der deler din passion?

Så er håndboldlinjen på Efterskolen PLAY noget for dig.

EFTERSKOLENS HÅNDBOLDLINJE

Drømmer du om at udforske dit håndboldtalent og finde ud af, hvor meget et år med fokus på din sport kan bringe dig videre? Har du lyst til at fordybe dig i håndboldens verden sammen med andre unge, der deler din passion?

Så er håndboldlinjen på Efterskolen PLAY noget for dig.

Et stærkt fundament til at nå dine håndbolddrømme
På Efterskolen PLAY vægter vi tid til fordybelse – derfor prioriterer vi at have mange linjefagslektioner i løbet af en almindelig uge. På den måde har ud for alvor mulighed for at dykke ned i og dyrke din passion.
Som elev på håndboldlinjen på PLAY får du hver uge 4x 1,5 timers træning i hallen og 3x styrketræning. Derfor er det vigtigt, at du brænder for håndbold og har både lyst til og mod på at fordybe dig.
Linjen er til dig, der er vild med håndbold, er motiveret for at træne meget og har lyst til at opleve sammenhold, inspirerende træning og plads til store ambitioner.
Et år på PLAY’s håndboldlinje giver dig og dine kammerater mulighed for at udvikle jer – både individuelt og sammen. Vi skal undersøge mange aspekter af håndboldspillet, og du vil opleve, at underviserne på håndboldlinjen i højere grad fungerer som sparringspartnere end som dem med alle svarene. Vores mål er at øge din forståelse for, interesse i og nysgerrighed på håndboldspillet.
Vi skal give hinanden et skønt, kreativt og udviklende år, og du får mulighed for at skabe et stærkt fundament til at nå alle dine håndbolddrømme.
Fokus på fysiske, mentale og sociale færdigheder
Håndboldtræningen tilrettelægges ud fra dit udgangspunkt og dine ambitioner. Hvor er du, og hvor vil du gerne hen? Ved at inddrage og lytte til dig, sikrer vi, at det er dine mål, vi stræber efter – ikke din træners.
Vi har fokus på at udvikle dine fysiske, mentale og sociale færdigheder – alt sammen vigtige aspekter af din rejse mod at blive en bedre håndboldspiller.
Træningen er bygget op af forskellige moduler: Træning i hallen med individuelt fokus, træning i hallen med kollektivt fokus og fysisk træning i vores spritnye og veludstyrede styrkelokale.
I træninger med fokus på det individuelle handler det om at udvikle den enkelte spiller. Her er du i høj grad med til selv at sætte retningen for træningen og arbejde med dine egne fokuspunkter. Når vi har kollektivt fokus, øver vi os i at bringe dine individuelle kompetencer ind på et hold.
Fysisk træning
Vi ønsker at sikre stærke og robuste spillere, der kan holde til et langt håndboldliv. Derfor er styrketræning en vigtig del af hverdagen på håndboldlinjen.
Sammen med en fysisk træner mødes du og dine kammerater tre gange ugentligt i skolens styrketræningsrum. Her arbejder vi skadesforebyggelse og skaber et fundament, som skal sikre dig et langt og godt håndboldliv.
Træningen tager udgangspunkt i individuelle behov, ønsker, mål og ambitioner og planlægges i et samarbejde mellem dig og den fysiske træner.
Vi evaluerer løbende din fysiske udvikling for at sikre, at træningen bærer frugt – vi har blandt andet avanceret testudstyr til at måle spring og sprint.
Mentaltræning
Din mentale og sociale udvikling er i centrum for hele dit ophold på Efterskolen PLAY – også på håndboldlinjen. Vi arbejder ud fra Team Danmarks sportspsykologiske model med fire overordnede temaer:
Målsætning og evaluering
Planlægning og genopladning – her lærer du at
planlægge og strukturere din egen træningsuge
Samarbejde (sociale færdigheder)
Præstation – at håndtere pres og forventninger
Vi tror på, at mentale færdigheder trænes bedst i virkeligheden – ikke i et skolelokale – og derfor er mentaltræningen en integreret del af træningen.
Målmandstræning
En håndboldmålmand skal have specifik træning, og derfor har vi via klubsamarbejdet med Grindsted GGIF Håndbold et samarbejde med en målmandstræner, som en gang om ugen tilbyder at arbejde individuelt med vores målmænd i håndboldtræningen.
Derudover vil der en gang ugentligt være mulighed for specifik fysisk og teknisk træning uden skytter. Her vil vi nørde detaljer og optimere den enkeltes teknik og fysik.
Kampe og Linjetur
Alt det vi træner i hverdagen, skal selvfølgelig prøves af i praksis – og det gør vi, når vi spiller kampe.
Vi spiller kampe både på hverdage og i weekender og deltager både i Efterskoleturneringen og i Dansk Håndboldforbunds turneringer. Her får du masser af spilletid, udfordringer og fede oplevelser med dit hold. 
Ud over kampene tager vi hvert år på linjetur med håndboldlinjen. Destinationen og indholdet kan variere fra år til år, men fælles for alle linjeture er, at håndbolden altid er i centrum. 
Vi har for eksempel været i Sønderborg for at spille kampe og træne – en håndbold tur med masser af håndbold og stærkt fællesskab. 
Uanset destination kan du glæde dig til en fed tur med spil, træning, sjov og nye oplevelser sammen med dine holdkammerater. 
Playful Practice på håndboldlinjen
Den legende tilgang, som du møder i undervisningen på PLAY, møder du også på håndboldlinjen.
Vi arbejder ud fra princippet Playful Practice, som bygger på en legende og udforskende tilgang til træning og rollen som træner. Det betyder, at du vil opleve håndboldtræning, som er kreativ, eksperimenterende og undersøgende – det gør det sjovt og motiverende at deltage, og så er det lærerigt og vejen til at gøre dig til en dygtigere håndboldspiller.
Vi træner fokuseret og seriøst, men med den legende tilgang skaber vi øvelser og rammer, hvor der kan være fokus på at konkurrere med sig selv i situationer med flere valg. Det betyder, at du sjældent skal forholde dig til rigtigt/forkert, men i stedet fokusere på at løse bestemte udfordringer i spillet. Vi bruger fx ”kortbanekampe” med forskellige antal spillere, udfordringer og benspænd for at øve kompetencer og beslutninger med høj puls.
Samarbejde med GGIF og Talent Billund
På håndboldlinjen har vi et tæt trænings- og holdfællesskab med GGIF Håndbold og Talent Billund – det giver os mulighed for at stimulere alle på højest mulige niveau, både til træning og kamp; her har du nemlig rig mulighed for at træne op mod talenter i U17 og U19.
GGIF er en ambitiøs klub, der har mange hold i forskellige rækker – helt op til 1. division. Talent Billund er en organisation, der skaber rammer for, at alle kommunens børn og unge kan afprøve, udforske og udvikle deres talenter.
Særlige dage med håndboldlinjen
På Efterskolen PLAY sløjfer vi sommetider det normale skema til fordel for anderledes dage, med nye, spændende oplevelser – disse er ofte præget af dit linjefag. Det kan fx være, når din linje tager på ture ud af huset, når vi har linjedage, eller når vi skal på linjetur; det er også, når vi i slutningen af året laver PLAY Projekt.
Aktiviteter ud af huset
På håndboldlinjen handler de fleste aktiviteter ud af huset om kampe. Ofte skal vi selv ud og spille, men vi tager også somme tider ud og ser kampe; det kan fx være en ligakamp eller en pokalfinale.
Vi spiller selv med i turneringer, og derfor er vi ofte afsted til kamp både i hverdage og weekender. Vi spiller selvfølgelig også somme tider på hjemmebane. Når vi spiller i den spritnye PLAY Hal, og dine kammerater kommer og hepper, spreder der sig en fantastisk efterskolestemning på tilskuerpladserne. Det er hjemmebanestemning!
Håndbold er noget, vi gør sammen – vi har brug for at kunne samarbejde og spille hinanden gode. Derfor arbejder vi målrettet på at styrke fællesskabet både på og udenfor banen; det betyder, at vi også somme tider tager på tur ud af huset uden at have håndbold i centrum. Så laver vi noget socialt sammen, for at styrke dit og dine kammeraters sammenhold – det gør jer endnu bedre på banen.
Linjedage
I løbet af efterskoleåret er der dage, hvor vi glemmer alt om det skema, vi normalt følger, og i stedet bruger hele dagen på de linjer, vi hver især har valgt – det giver os for alvor mulighed for at fordybe os.
Linjedagene på håndbold kan se forskellige ud, og de kan både foregå hjemme på PLAY eller byde på en tur ud af huset. Vi kan fx:
Dykke ned i spændende elementer fra håndboldspillet og have tid til for alvor at dyrke detaljerne, der gør os skarpere
 Tage ud og se en ligakamp
Besøge andre håndboldefterskoler
Lave sociale aktiviteter, der styrker sammenholdet
PLAY Projekt
På Efterskolen PLAY har vi ikke eksaminer. Det betyder, at vi i slutningen af året, når andre skoler går til eksamen, har mulighed for at gøre noget andet. Her dedikerer vi i stedet timerne til det, vi kalder et PLAY Projekt.
I dit PLAY Projekt har du mulighed for at fordybe dig i et område, du brænder for – det kan være noget inden for håndbold, men det behøver det ikke at være. Det vigtigste er, at du har lyst til at udforske emnet og gå i dybden med det.
Du kan lave dit projekt enten alene eller sammen med andre – måske fra håndboldlinjen, måske fra en af skolens andre linjer. 
Et PLAY Projekt kan fx være at:
  • Analysere kampe eller spillere og få en dybere forståelse for de taktiske elementer i håndbold
  • Lave instruktionsvideoer til træning
  • Arbejde med en særlig færdighed, som kræver ekstra fordybelse
  • Undersøge håndboldens historie
  • Eller noget helt andet som optager dig og giver mening for dig
 
Du har selv stor indflydelse på, hvad du gerne vil arbejde med – det er dit projekt.

Nysgerrig på en efterskole med masser af håndbold?

Kig forbi til en besøgsdag på Efterskolen PLAY

Tilmeld dig her

Hvem møder du i undervisningen?

På Efterskolen PLAY’s håndboldlinje møder du dygtige, dedikerede og håndboldglade undervisere.

I din dagligdag er det Mads, Ana og Jacob, der møder dig i hallerne, og Rolf, der møder dig i styrketræningsrummet.

Mads Buhl Tronborg Nielsen

”For mig er det vigtigt, at du som håndboldspiller har en stor glæde indenfor sporten. At du har lysten til at udvikle dig både individuelt og i fællesskabet – som spiller og som menneske. På håndboldlinjen tager vi hånd om det hele menneske, for at vi i samarbejde med dig kan hjælpe dig bedst muligt med at blive en dygtigere håndboldspiller.”

Ana Lyø

“Jeg har en stor passion for håndbold og et stærkt engagement i at udvikle unge spillere. Jeg er overbevist om, at jeg kan bidrage positivt til udviklingen af håndboldeleverne på efterskolen PLAY”

Med 16 års erfaring som professional håndboldspiller i Jugoslavien, Ungarn, Holland og Danmark , hvor hun har deltaget i flere VM- og EM-turneringer, besidder hun en solid baggrund inden for håndbold. Hun har også arbejdet som træner for talent- og divisionshold og har de seneste fire år fungeret som assistenttræner for Team Esbjerg i både ligaen og Champions League, hvilket har givet hende værdifuld trænererfaring på højeste niveau.

Som uddannet lærer, samt med et Diplomtræner kursus i håndbold, føler hun sig godt rustet til at bidrage til udvikling af elever, både på håndboldbanen og i deres efterskolernes liv. Hun er ivrig efter at skabe miljø, hvor spillerne føler sig trygge, motiverede og udfordrede. Hun bor i Odense med sin mand og tre børn, der alle er aktive i sport. Hun nyder selv at spille beachvolley, dyrke styrketræning og padel.

FAQ – Find svar på de mest stillede spørgsmål til Håndbold her

Finder du ikke det, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte Jacob på haandbold@efterskolenplay.dk

Nej. Men du skal være indstillet på at træne fokuseret håndbold fire dage i ugen. Vi har ugentligt 8×1,5 times linjefag på skemaet; det dækker fire håndboldtræninger i hallen og derudover flere styrketræningspas samt videoanalyse, mentaltræning og sociale aktiviteter. For at du kan holde til den træningsmængde, vi udbyder, er det vigtigt, at du er i god fysisk forfatning. I perioden op til skolestart er vi behjælpelige med både træningsprogrammer og gode råd fra skolens fysiske træner/fysioterapeut samt håndboldlærerne.
Træningen tilpasses den enkelte elev. Vi forventer at udbyde træning på divisionsniveau.

Ja. Der mulighed for ekstra teknisk og fysisk målmandstræning fredag eftermiddag sammen med målmændene fra Talent Billund.

Vi deltager i efterskoleturneringen, hvor vi udelukkende
spiller mod andre efterskoler. Derudover deltager vi med Grindsted/PLAY-hold i
Dansk Håndboldforbunds officielle klubturnering.

Vores Grindsted/PLAY-hold udspringer af vores trænings- og
holdfællesskab med Grindsted Håndbold og Talent Billund.

Vi spiller kampe i både weekender og på hverdage.

Vi træner i efterskolens helt nye hal, som har
tilskuerpladser, hvor dine efterskolekammerater kan komme og heppe, når vi
spiller hjemmebanekampe. Den fysiske træning foregår i vores nye, veludstyrede
styrketræningslokale.

I gåafstand fra skolen har vi MAGION og Lynghallen, så vi
har i alt fire håndboldhaller tilgængelige i nærheden af skolen.

Ønsker du at høre mere om vores håndboldefterskole i Jylland?

Kontakt Efterskolen PLAY
Mail: kontor@efterskolenplay.dk
Tlf: 60 40 04 60

Hvad brænder du for?

Læs om linjerne på PLAY her