DESIGN & KONSTRUKTION
DESIGN & KONSTRUKTION

Bobler dit hoved også med kreative tanker og innovative løsninger?

Har du skabertrang og mod på at give dine ideer luft under vingerne?

Efterskolens Design & konstruktionslinje

Drømmer du om at arbejde kreativt, materielt og visuelt med formgivning og konstruktion i topmoderne faciliteter? Har du lyst til at konstruere, eksperimentere og arbejde med hænderne sammen med andre unge, der deler din passion? Så er Design & Konstruktion på Efterskolen PLAY noget for dig.

EFTERSKOLENS LINJE
DESIGN & KONSTRUKTION

Drømmer du om at arbejde kreativt, materielt og visuelt med formgivning og konstruktion i topmoderne faciliteter? Har du lyst til at eksperimentere og arbejde med hænderne sammen med andre unge, der deler din passion?
Så er Design & Konstruktion på Efterskolen PLAY noget for dig.

Fordyb dig kreativt og udforsk forskellige materialer

På Efterskolen PLAY vægter vi tid til fordybelse – derfor prioriterer vi at have mange linjefagslektioner i løbet af en almindelig uge. På den måde har du for alvor mulighed for at dykke ned i og dyrke din passion.

Som elev på linjen Design & Konstruktion på PLAY får du hver uge 16 linjelektioner af 45 minutter. Derfor er det vigtigt, at du brænder for faget og har både lyst til og mod på at fordybe dig.

Du skal ikke kunne det hele, inden vi begynder, men du skal have kreativt gåpåmod. Det er vigtigt, at du er nysgerrig og indstillet på at arbejde med mange forskellige materialer og formgivningsprocesser og at bruge mange timer hver uge på at fordybe dig, gå på opdagelse i forskellige kreative universer og indgå i spændende måder at samarbejde på.

På Design & Konstruktion får du mulighed for at undersøge og eksperimentere – at udvikle og skabe produkter. Du får mulighed for at lade din kreativitet og opfindsomhed få frit spil, mens originale og fornyende tanker og løsninger tager form. Hvis innovation, formgivning og design får dit blod til at bruse, så er linjen Design & Konstruktion en unik mulighed for dig – her kan du skabe produkter, oplevelser og designs, der kan bidrage til en lidt sjovere, mere
legende, æstetisk eller praktisk verden.
 

 

Få en bred vifte at kreative kompetencer, viden og værktøjer

De 16 ugentlige lektioner på Design & Konstruktion giver dig mulighed for at bevæge dig vidt omkring i det kreative univers.

Undervisningen er bygget op omkring 11 kurser, der giver dig konkrete erfaringer med og kompetencer indenfor en række forskellige kreative og designmæssige discipliner. Du får brugbare og relevante skills, viden, værktøjer, metoder og tilgange til at designe og skabe med.

Vi skal arbejde med: 

 

  • 3D print
  • Laserskærer 
  • Design Metoder
  • Farve & Komposition
  • Tegning & Illustration
  • Konstruktion & Form
  • Grafik & Plakat
  • Virtual Reality
  • Game Design
  • Playful Making
  • Værkstedstorsdag
 

Klik på knappen herunder, for at se et eksempel på, hvordan årshjulet for undervisningen på Design & Konstruktion kan se ud.


Værkstedstorsdag er en ugentlig dag, hvor du får mulighed for at fordybe dig i lige det, der optager dig, eller det, du gerne vil blive bedre til. Her styrer du slagets gang, mens underviseren er til rådighed for sparring og vejledning.

Du kommer til at arbejde individuelt og samarbejde med dine kammerater på linjen. Du vil opleve, at du og dine kammerater har hver jeres styrker, og at I på mange måder kan hjælpe og inspirere hinanden, tage ved lære af hinanden og udvikle jer sammen. På den måde bliver I alle sammen bedre.

Du kommer også til at samarbejde med omverden – det betyder, at vi tager ud i den virkelige verden og bliver inspireret, og at vi, når vi produktudvikler, undersøger omverdens behov, og dermed hvordan vores produkter bedst muligt kan bidrage positivt.

 

 

Enestående faciliteter giver enestående muligheder

Undervisningen på Design & Konstruktion foregår i Efterskolen PLAY’s topmoderne og nybyggede faciliteter – her er skabt et undervisningsmiljø, som vi uden tvivl kan sige, sjældent ses på andre skoler.

Design & Konstruktion har undervisning i forskellige lokaler afhængigt af, hvad der er på programmet – det kan foregå i PLAY Lab, Hacker Lab, Værkstedet, LEGO Lab og Klodskammeret. Uanset hvor undervisningen foregår, kan du være sikker på, at du bevæger dig i enestående faciliteter, og det giver dig enestående muligheder for at eksperimentere med forskellige tilgange og materialer, skabe og formgive produkter og ikke mindst for at udvikle dig og tage din kreativitet til helt nye højder.

PLAY Lab inspirerer og inviterer til kreativitet og eksperimenter – her finder du blandt andet de nyeste materialer at arbejde med, og du kan bare slå dig løs. I Værkstedet finder du blandt andet 3D-printere, lasercutter og VR-udstyr, og i LEGO Lab finder du Mindstorm-robotter.

Klodskammeret er Efterskolen PLAY’s helt eget LEGO Masters-univers. Det betyder, at du her finder de samme 2,6 millioner klodser, som dem, der bliver brugt i det LEGO Masters, du ser på TV – det giver et helt særligt byggemiljø for LEGO entusiaster og kreative sjæle, der har lyst til at gå på opdagelse i de mange muligheder, LEGO gemmer på.

 

Det allerbedste er, at du ikke behøver lægge ideerne og kreativiteten på hylden, bare fordi skoledagen slutter; du er altid velkommen i PLAY Lab, Værkstedet, Klodskammeret og de andre rum – dørene til alle vores faciliteter står altid åbne, for hvem ved, hvornår den næste ide dukker op og skal afprøves?



Playful Practice på linjen Design & Konstruktion

Den legende tilgang, som du møder i undervisningen på PLAY, møder du også på Design & Konstruktion. 

Linjens undervisere kommer fra Designskolen Kolding og Lab for Leg; de arbejder med leg gennem åbne processer og eksperimenterer med legende stemninger.

Du vil blandt andet komme til at eksperimentere med materialer og anvende legende øvelser som en måde at samskabe og finde nye løsninger på. Vi leger os frem til sjove ideer og undersøger kreative måder at arbejde på.

Faciliteterne, vi bruger på Design & Konstruktion, er afslappende, legende og fulde af materialer, værktøj og inspiration, som i sig selv inviterer til at eksperimentere og udforske.

Særlige dage med Design & Konstruktion

På Efterskolen PLAY sløjfer vi sommetider det normale skema til fordel for anderledes dage, med nye, spændende oplevelser – disse er ofte præget af dit linjefag. Det kan fx være, når din linje tager på ture ud af huset, når vi har linjedage, eller når vi skal på linjetur; det er også, når vi i slutningen af året laver PLAY Projekt.

 

Aktiviteter ud af huset

På Design & Konstruktion tager vi på mange ekskursioner sammen.

Turene kan gå mange forskellige steder hen, men vi skal ud for at hente inspiration og blive klogere. Vi kan besøge virksomheder eller institutioner, eller vi kan tage ud i forskellige byrum og undersøge bygninger og bymiljøer. Ved at se på verden omkring os kan vi blive inspireret til at designe nye brugsgenstande eller oplevelser.

Vi har et tæt samarbejde med LEGO, som giver os mulighed for at komme med ind i maskinrummet og have samtaler med deres designere.

Du og dine kammerater har også mulighed for at få indflydelse på, hvor vi skal hen. Hvad, synes I, kunne være særligt spændende? Coding Pirates? Spinderihallerne? Arkitekturtur i København? Arkitektskolen i Aarhus? Animationsskolen i Viborg? Mulighederne er mange, og jeres ideer er altid velkomne.

 

Linjedage

I løbet af efterskoleåret er der dage, hvor vi glemmer alt om det skema, vi normalt følger, og i stedet bruger hele dagen på de linjer, vi hver især har valgt – det giver os for alvor mulighed for at fordybe os.

Linjedagene på Design & Konstruktion kan se meget forskellige ud, og de kan både foregå hjemme på PLAY eller byde på en tur ud af huset. Vi kan fx:

  • Tage en tur ud for at besøge en virksomhed eller institution
  • Fordybe os i en specifik kreativ disciplin
  • Lave projekter, hvor vi dekorerer skolen

 


 

Linjetur

Hvert skoleår tager vi på linjetur. Linjeturene vil typisk variere fra skoleår til skoleår, og selvom vi altid har design og konstruktion i fokus, kan turen udformes på mange forskellige måder.

Vi har mulighed for at besøge anderledes kulturer, som kan inspirere os til nye måder at arbejde på, vi kan udforske et bestemt tema og besøge virksomheder i et andet land. 



PLAY Projekt

På Efterskolen PLAY har vi ikke eksaminer. Det betyder, at vi i slutningen af året, når andre skoler går til eksamen, har mulighed for at gøre noget andet. Her dedikerer vi i stedet timerne til det, vi kalder et PLAY Projekt.

I dit PLAY Projekt får du mulighed for at fordybe dig i et område af Design & Konstruktion, som du brænder særligt for, og som du har lyst til at udforske og gå i dybden med.

Du kan lave dit projekt enten alene eller sammen med andre fra linjen – måske kan du endda lave det med en kammerat fra en af skolens andre linjer.

Et PLAY Projekt kan fx være at:

  • Dykke ned i en særlig formgivningstilgang og designe et produkt
  • Fokusere på en designfaglighed – fx udvikle et spil
  • Tage udgangspunkt i et bestemt tema og herudfra udvikle en oplevelse for børn
 

Kun fantasien sætter grænser.

Ud over PLAY Projektet afsluttes året på Design & Konstruktion med, at du færdiggør en portfolio, som giver et visuelt indblik i de 11 forløb, vi har arbejdet med. Dette arbejde støttes af linjens dygtige kommunikationsdesigner.

Nysgerrig på en anderledes og kreativ efterskole?

Kig forbi til en besøgsdag på Efterskolen PLAY

Tilmeld dig her

Hvem møder du i undervisningen?

På Design & Konstruktion møder du dygtige og dedikerede, legende og kreative undervisere, som har skræddersyet undervisningsforløbet til dig og dine kammerater på Efterskolen PLAY.

I din dagligdag møder du forskellige undervisere, som alle har hver deres faglige spidskompetencer.

”Hvis du er indstillet på at prøve nye arbejdsmetoder af, så skal vi nok guide dig godt igennem”.

Underviserne kommer fra Designskolen Kolding, hvor de også arbejder som undervisere, værkstedsansvarlige og forskere. De har baggrund i kommunikationsdesign, visuelt design, industrielt design, arkitektur, game design og antropologi, og de har på den måde hver især noget værdifuldt at byde ind med til dig og dine kammerater på Design & Konstruktion.

De har alle sammen været med til at etablere linjen Design & Konstruktion, og de brænder for unge og leg. De er vant til at lave undervisning, hvor eleverne skal arbejde med hænderne og bruge forskellige materialer, og så er de dygtige til at tage udgangspunkt i den enkelte elev og skræddersy undervisningsforløb, som matcher den enkeltes behov og læringsforudsætninger.

Underviserne på Design & Konstruktion sætter pris på alternative udtryksformer og på, at unge kommer med deres egen tilgang til leg, design og konstruktion.

 

”Det er vigtigt, at du er nysgerrig. Det bliver sjovt, og du bliver udfordret”.

Anne-Lene, Designskolen Kolding. Underviser på Efterskolen PLAY.

Ud over at være ansvarlig for linjen Design & Konstruktion er Anne-Lene designforsker og Ph.d. i børne- og ungdomskultur. 

Hun er ansat ved Designskolen Kolding og er vant til at arbejde med unge mennesker samt leg og læring i kreative rum.

 

Undervisere fra Designskolen Kolding

Ph.D.-studerende, Design for Play

Ansvarlig for Microbits, Playful Making, First Lego League samt Future Making.

Kommunikationsdesigner på Design for Play

Studiemedarbejder på Design & Konstruktion. Medansvarlig for tema-torsdage.

Studieadjunkt, værkstedsansvarlig af 3D form

Ansvarlig for værkstedsintro, First Lego League, Virtual Reality samt afslutningsprojekt.

Videnskabelig assistent, Design for Play

Ansvarlig for Farve & Komposition, Tegning & Illustration, Grafik & Plakat samt afsuttende portfolio og udstilling.

Studieadjunkt, underviser Design for Play

Ansvarlig for designmetodik kursus, PLAY Projekt, linjetur samt afslutningsprojekt.

Adjunkt, Ph.D., underviser Design for Play

Ansvarlig for Game Design

FAQ - Find svar på de mest stillede spørgsmål til Design & Konstruktion her

Finder du ikke det, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte Anne-Lene på: design-konstruktion@efterskolenplay.dk

Vi har topmoderne, inspirerende og veludstyrede faciliteter, der inviterer til kreativitet og udvikling, og som sætter gang i enhver spirende skabertrang.

 

Vi har

  • PLAY Lab – et kreativt rum fyldt med materialer
  • Værkstedet med blandt andet 3D printere, lasercutter, Virtual Reality-udstyr, tryk presser og Imacs til forskellige former for digital modellering
  • LEGO Lab og Klodskammeret fyldt med de samme 2,6 millioner klodser, som de har i LEGO Masters på TV
  • Hacker Lab – et afslappende rum, hvor du kan generere ideer, hænge ud og tænke stort med dine kammerater

At du er nysgerrig, har en kreativ åre og klar på at arbejde med mange forskellige materialer.

Det kræver ikke bestemte færdigheder at være med på linjen – men du skal have en kreativ side, nysgerrighed samt lyst til og passion for at udtrykke dig æstetisk, kreativt og konstruktionsmæssigt.

  • Har du tegnet meget?
  • Er du skarp på farver og komposition?
  • Har du altid interesseret dig for at konstruere?
  • Er der en Ole Opfinder gemt i dig?
  • Kan du ikke få nok af 3D-printerens uendelige muligheder?
  • Har du altid været vild med at bygge med LEGO?
  • Har du det generelt godt med at tænke med hænderne?
    … uanset hvilken baggrund du har, glæder vi os til at møde dig og din kreativitet.

På Design & Konstruktion arbejder vi først og fremmest praktisk og kreativt. Du får fingrene i materialerne, processerne og værktøjerne, du får lov at afprøve dine ideer, og du lærer gennem de erfaringer, du gør dig.

Alt, hvad vi gør, er vidensbaseret, men i stedet for at arbejde bogligt, arbejder vi med forskellige typer af viden, som flettes ind i undervisningen. Fx:

  • Små introduktioner
  • Videoer
  • 1:1 vejledning
  • Podcasts
  • Ekskursioner til forskellige kreative miljøer

Undervisningen veksler mellem

  • Individuelle øvelser og gruppearbejde
  • Analogt og digitalt arbejde
  • Eksperimenter og konkrete skitserings- eller formgivningsøvelser

Du har som elev oftest mulighed for at præge et projekt, så det passer til det, du er interesseret i.

Vi arbejder med et hav af forskellige materialer. Ud over LEGO arbejder vi blandt andet med:

  • Pap
  • Papir
  • Skum
  • PLA
  • Træ
  • Genbrugsmaterialer


Derudover
  • Digitale værktøjer
  • Maskiner som fx 3D-printere, laserskærer mv.

Underviserne er fra Designskolen Kolding – de har mange forskellige designbaggrunde, fx

  • Visuelt design
  • Kommunikationsdesign
  • Game-design
  • Industrielt design
  • Arkitektur
  • Interiørdesign

Sammen dækker underviserne et bredt felt, og de kan hver især lære dig noget.

Design og Konstruktion.

Ønsker du at høre mere om linjen Design og Konstruktion på vores
innovative og kreative efterskole i Jylland?

Kontakt Efterskolen PLAY
Mail: kontor@efterskolenplay.dk
Tlf: 60 40 04 60