MODERNE FACILITETER
Efterskolen PLAY har alle de faciliteter, som en moderne og ambitiøs efterskole skal have.
På Efterskolen PLAY er alle vores lokaler gennemrestaurerede og nyindrettede forud for modtagelsen af vores første elevhold i sommeren 2023. Alt fremstår derfor pænt og nyt, og vi er glade for alt lige fra vores store, lyse værelser til vores linjefagsfaciliteter, der er helt up to date; de er indrettet og udstyret med alt, hvad vi ønskede os, og vi kan derfor sige, at vi ikke blot følger med tiden – vi er klar til fremtiden.
På Efterskolen PLAY skal vi både lære og leve. Det betyder, at vores faciliteter skal kunne rumme både kreativ, inspirerende og motiverende undervisning, men også alt det ved siden af undervisningen – nemlig fritiden, fællesskabet og alle vores forskelligheder. Både undervisningen og pladsen til at dyrke fællesskabet i fritiden er vigtigt, og derfor blev der forud for og undervejs i restaureringen lagt mange tanker i, hvordan vi kunne skabe de bedste faciliteter for livet på Efterskolen PLAY.
Vi har i dag faciliteter, der inviterer til fællesskab og samvær, kreativitet og leg. Du vil opleve, at der altid er noget nyt at gå på opdagelse i, og at der er et utal af muligheder for, at du kan udtrykke dig og samskabe noget med dine kammerater.








Linjefagslokaler
– Mulighedernes land
Vores linjefagslokaler er indrettet med respekt for
din passion og dine ambitioner, indenfor det du brænder for. Det betyder blandt
andet, at vi har
Mixerrum, lydstudier og øvelokaler til Musik
PLAY Labs til Design & Konstruktion
To nyopførte dansestudier
Nyopført hal med tilskuerpladser
Nyt styrketræningsrum
Linjefagslokalerne bruges naturligvis i linjetimerne,
men dørene står altid åbne, så du også i fritiden kan bruge alle vores
spændende faciliteter. Du kan fortsætte fordybelsen fra linjetimerne, eller du
kan sammen med dine venner gå på opdagelse i de andre linjefagslokaler.
Faglokaler
Vi har indrettet vores faglokaler, så der er plads til
en legende, sjov og motiverende tilgang til undervisning. Læring behøver ikke
at være kedeligt, og det har vi øje for på PLAY – her vil du opleve at gå i
skole på en helt ny og anderledes måde.
At bo på
Efterskolen PLAY
På Efterskolen PLAY kommer du selvfølgelig til at bo
med dine kammerater. I bor i lejligheder med plads til fire eller seks
personer. Hver lejlighed har to eller tre forholdsvis store værelser, og sammen
deler I badeværelser og en fælles gang. På værelserne er der plads til 2-4 senge.
Når I bliver placeret på værelserne tilstæber vi, at I alle kommer til at bo sammen med nogen fra en anden linje, så jeres interesser bliver blandet. I november og marts får I alle en ny at bo sammen med og et nyt værelse. På den måde håber vi, at fællesskabet bliver styrket, at I får flere gode relationer og venskaber – samtidigt med at I bliver trænet i at være en god værelseskammerat for mere end en enkelt.
3 – 3½ måned bor man sammen, og vi stiller som krav, at du og dine forældre er indstillet på det og arbejder positivt med på denne ordning. Vi laver ikke yderligere byt – med mindre en elev starter hos os eller stopper i løbet af skoleåret. Du vokser af at bo sammen med mennesker, du ikke selv har valgt.
På Efterskolen PLAY er fællesarealerne en vigtig del af det at bo sammen – her har vi skabt rammerne for, at små og store fællesskaber kan udfolde sig. På fællesarealerne kan vi hygge os og slappe af, men vi kan også være kreative, samskabe og lege.
Vi har tre større fællesrum og flere mindre hyggekroge mulighed for hygge og socialt samvær omkring brætspil, bordtennis og meget andet.. Derudover har vi LEGO Masters-faciliteter og hjemmebiograf i vores samlingsrum Fællesskabet.
I midten af skolen har vi en atriumgård med plads tilbåde små og store fællesskaber, og så har vi et større udeområde med blandt andet en stor sandkasse til beach volley og andre aktiviteter, en scene, bålpladser og shelter.
Værelserne, fællesrum, spisesal, uderum osv. er ligesom resten af efterskolen gennemrestaureret og nyindrettet med masser af plads, lys og luft.
Kontakt Efterskolen PLAY
Mail: kontor@efterskolenplay.dk
Tlf: 60 40 04 60