Elsker du at få idéer og gøre dem til virkelighed?
Efterskolens Design & konstruktionslinje
Elskede du at bygge med LEGO-klodser, da du var mindre? Fascineres du af spil, kreative oplevelser og genstande, der er gennemtænkt i alle detaljer?
EFTERSKOLENS DESIGN & KONSTRUKTIONSLINJE
Elskede du at bygge med LEGO-klodser, da du var mindre? Fascineres du af spil, kreative oplevelser og genstande, der er gennemtænkt i alle detaljer?

Første hold
– sommeren 2023
Drømmer du om at arbejde kreativt, materielt og visuelt med formgivning og konstruktion?
Så er vores design- og konstruktionslinje noget for dig. Den er udviklet i samarbejde med Designskolen Kolding og giver dig mulighed for at:
- lege dig frem til sjove ideer
- tage ud i den virkelige verden og blive inspireret til dine designs
- undersøge nye og kreative måder at arbejde på
- arbejde med moodboard, brainstorming, tinkering, storyboard og rapid prototyping
- skabe nye spil, legetøj og produkter til børn, unge og voksne
Vores eget PLAY LAB på designlinjen
På designlinjen arbejder vi i vores eget nybyggede PLAY LAB, hvor vi eksperimenterer med at designe og konstruere nye ting. I PLAY LAB er der maskiner og materialer som f.eks. 3D-printere, VR-briller, LEGO-klodser, Mindstorm-robotter og spilmaterialer. PLAY LAB er altid åbent, og du er velkommen til at være kreativ og hygge dig med vennerne uden for undervisningstiden.




Ud at hente inspiration
Vi er en kreativ efterskole i Jylland og i løbet af efterskoleåret besøger vi virksomheder og institutioner som LEGO Koncernen, Designskolen Kolding, Arkitektskolen Aarhus, og animationsskolen i Viborg. Vi tager også rundt og ser bygninger og byrum, der er inspirerende og legende, som f.eks. LEGO House og LEGOLAND. Disse ture giver os inspiration til selv at designe nye brugsgenstande og oplevelser.
Undervisningen på efterskolens design- og konstruktionslinje
På efterskolens designlinje har du 16 lektioner hver uge, som fordeles således:
Fag
Pr. uge
Projektorienteret designforløb
3 x 2 lektioner
Grundlæggende designskills
5 lektioner
Valgfag: Specialiserede designskills
3 lektioner
LAB: Legetorium
2 lektioner
I alt
16 lektioner
Design- og konstruktionslinjen er udviklet af designspecialister fra Designskolen Kolding. Underviserne på linjen vil være uddannede designere, der har erfaring med design af produkter, spil, indretning, legetøj og legepladser. Vi vil også få besøg af designere fra LEGO Koncernen og spilbranchen, som vil fortælle om, hvordan det er at arbejde som designer.
Projektorienteret hovedforløb på vores kreative efterskole
I det projektorienterede designforløb kommer du igennem alle designprocessens faser. Vi vil bruge forskellige sjove øvelser og metoder, som er inspireret af design, leg og det at konstruere i fællesskab. Du får introduktion til brugbare og relevante skills, viden, værktøjer, metoder og tilgange til at designe og skabe med. Du kommer også til at arbejde med dit eget ’Play Projekt’, hvor du designer et rigtigt produkt, et spil eller en oplevelse.
Som elev på vores designefterskole kommer du til at:
- stå i det åbne og innovative, hvor alt kan ske
- forstå muligheder og problemer gennem designtænkning
- involvere brugere i dit design
- ideudvikle
- planlægge og designe legeoplevelser
- kommunikere gennem tegning og grafisk facilitering
- arbejde med kreative digitale platforme som f.eks. Concept Board
- lave mindmaps og storyboards
- bruge 3D print og bygge 3D-modeller
- forstå designbegreber som æstetik, sansning, form og konstruktion
- forstå fordele og udfordringer ved at arbejde i teams



Grundlæggende designskills
Grundlæggende designskills er de håndværksmæssige kundskaber, du skal besidde, uanset hvilken slags designer du drømmer om at blive.
I dette valgfag kommer du til at arbejde med form og formgivning. Vi undersøger eksisterende designs, analyserer og diskuterer form, og arbejder i værkstederne og med digitale værktøjer. Vi kommer til at arbejde med klassiske designværktøjer som:
- skitsering
- visualisering
- konceptudvikling
- modellering
- modelbygning
Måske har du lyst til at lære at støbe, udvikle mock-ups eller arbejde i detaljen i træværkstedet?
Du kommer til at arbejde med den fulde designproces i dette valgfag, dvs. vi laver research på eksisterende former, vi snakker med brugere, finder inspiration, undersøger og udvikler materialer, vi dokumenterer alt det vi researcher på, analyserer det indsamlede, idéudvikler, skaber koncepter, bygger hurtige mock-ups og laver prototyper af udvalgte idéer.
Undervisere fra industrielt design vil præsentere dig for forskellige former for formgivning i teori og praksis. I vil besøge Designskolen Koldings værksteder, hvor du vil arbejde med konkrete opgaver fra skolens designere.
I dette valgfag arbejdes der med at designe, fortælle og skabe visuelle narrativer. Du bliver trænet i at analysere visuelle fortællinger og deres elementer. Det kan være alt fra graphic novels, illustrerede bøger/magasiner, tegneserier osv. Vi arbejder analogt og digitalt med at skabe og konstruere fortællinger, hvor der er samspil mellem visuelle og verbale virkemidler. Du vil møde discipliner, teknikker og værktøjer som at lave storyboard, skitsere og tegne i hånden med forskellige materialer (blyant, gouache, collage m.m.).
Du vil komme til at arbejde med forskellige former for illustration og vil lære at lave prototyper samt bud på færdig visuel storytelling. Du vil tilegne dig kompetencer så du visuelt kan fortælle og kommunikere med andre også digitalt gennem fotografi, Photoshop, illustrator/ vektorgrafik.
Du kommer til at arbejde med:
- at skabe et framework for din fortælling
- at forstå afsender – budskab – modtager
- at prototype din fortælling, så du kan dele den med andre
- at sætte en stemning, engagere og inspirere andre gennem udvikling af tone og stil i din fortælling
- at lave/konstruere en fortælling, der bringer din vision og dine tanker til live og potentielt kan motivere andre til eftertanke eller handling
Det er et gennemgående tema, at vi under de forskellige temaer tager læring med omkring fordele og ulemper ved at arbejde sammen i teams.
Valgfagene – her “nørder vi”
På et valgfag er der tid til fordybelse og til at ”nørde den” med elever med samme interesse. Valgfagene er stadig på tegnebrættet, men vi kan løfte sløret for dem, vi overvejer:
På dette valgfag bliver du undervist af en tidligere professionel game designer, og her øver vi os i at vurdere spil og at udvikle analoge og digitale spil. Du lærer at udvikle leveldesign, hvor du vil komme til at designe baner til bl.a. Counter Strike. Vi arbejder med discipliner som storyboards og lyddesign, grafisk design, 3D modellering og work flow, hvor eleverne designer elementer til andre spilplatforme.
Vi trækker desuden designprincipper fra arkitektverdenen ind i jeres arbejde med leveldesign. Teori og praksis kombineres således på dette valgfag, der tilpasses, så det rammer de færdighedsniveauer, eleverne kommer med.
Med folk fra LEGO Koncernen lærer du at konstruere med LEGO-klodser, eksempelvis komplekse eventyrlandskaber, legeuniverser eller tekniske konstruktioner. Du får også muligheden for at melde dig til First LEGO League udfordringer, hvor dit hold kommer til at kæmpe mod andre hold om at løse udfordringer på den optimale måde.
Som designer er din rolle at kigge ind fremtiden! Hvordan ser verden, og de ting vi omgiver os med og bruger, ud om 5 år, om 10 år – om 50 år måske?! Gennem arbejde med og inspiration fra science forskning, fremtidsforskning, trendforskning, alminelige menneskers drømme og ønsker og DIN krøllede hjerne vil vi skabe fremtidsscenarier om det, der måske bliver fremtiden! Her kan du drømme vildt og voldsomt, skabe underlige universer beboet af finurlige væsner, dykke ned i nye materialer, skabe scenarier der aldrig er set før og udfolde verdner, der byder på hidtil usete muligheder.
LAB: Legetorium
Vi tilbringer 1-2 lektioner ugentligt i linjens eget LAB, hvor vi eksperimenterer med forskellige tilgange og materialer, og hvor I får forskellige udfordringer at arbejde med.
PLAY projekt
På Efterskolen PLAY skal du ikke til almindelig eksamen. Men i slutningen af efterskoleåret dedikerer vi timer til, at du kan fordybe dig i et projekt, du drømmer om at udforske. Det kan enten være et soloprojekt eller i fællesskab med andre fra holdet. Det står dig frit for, om du vil tage udgangspunkt i dit hovedfag eller et valgfag – bare det er noget, du brænder for.
Projekterne udstilles i LEGO Koncernen eller i LEGO House.
Studietur på designlinjen
Under forløbet skal vi selvfølgelig på studietur til udlandet. I fællesskab vælger vi en destination, som er interessant for eleverne og matcher det, vi arbejder med på linjen.Ansvarlig for design- og konstruktionslinjen på Efterskolen PLAY
Anne-Lene Sand, Designforsker, Ph.d. i børne- og ungdomskultur.

Helle Marie Skovbjerg professor i leg
Pia Schytz designer i interiør og play design
Emilie Jespersen Play designer
Laila Grøn Truelsen folkeskolelærer og designer
Joan Pedersen folkeskolelærer og industriel designer dapibus leo.
Kreativ design efterskole i Jylland
Hør mere om vores håndboldefterskole i Jylland

Kontakt forstander JP Nielsen
Mail: forstander@efterskolenplay.dk
Tlf: 22 90 22 38