Mød ildsjælene på Efterskolen PLAY: John

John Kristensen er uddannet inden for musikpædagogik. Og så er han en vaskeægte LEGO-musiker 🎶  Som 10-årig var han en del af Legoland-garden, og i dag producerer han også en del af den musik, som findes i Legoland-parkerne. Han har arrangeret musik for en lang række kendte sangere og bands. Heriblandt TV-2, Simon Kvamm, Poul Krebs, Nik og Jay, Burhan G, Sanne Salomonsen, Sigurd Barrett og DR’s orkestre. Derudover er John ansvarlig for musiklinjen på Efterskolen PLAY – og du kan læse hvorfor lige her 👇🏼

“Inden jeg kom til det første møde omkring opstart af en ny efterskole, havde jeg egentlig aftalt med mig selv, at jeg ikke skulle “ja” til noget. Men da jeg først var til mødet og kunne mærke gejsten, de gode tanker og kræfter bag projektet, var muligheden for være med til bygge en “drømmeefterskole” for unge mennesker for spændende til at kunne sige “nej” til.

Her kan jeg bidrage med min faglighed. Jeg er uddannet rytmisk musiker og har en musikpædagogisk diplomuddannelse i rytmisk sammenspil. Desuden jeg har masser af erfaring med mig, da jeg i over 20 år har undervist på alle stadier fra begynder til konservatorieniveau – og så har jeg været en del af det danske professionelle musikliv både som musiker, arrangør og komponist. Dermed har jeg også en del kontakter ind i den danske musikscene, som jeg håber at kunne gøre brug af ift. udviklingen af musiklinjen på PLAY.

Jeg ønsker at få folk til at spille sammen. At få hver enkelt til at bidrage og forstå deres rolle og dermed få dem til at lykkes i en sammenhæng med andre”.

Læs mere om musiklinjen på Efterskolen PLAY.