Mød ildsjælene på Efterskolen PLAY: Steen
Steen Thomsen er ansvarlig for badmintonlinjen, og han har det bedste med fra to verdener. Han er nemlig både uddannet skolelærer — og så har han omkring 30 års erfaring som badmintontræner på alle niveauer. I øjeblikket er han blandt andet U15-landstræner i Badminton Danmark 🏸
Læs, hvorfor Steen har valgt at blive en del af Efterskolen PLAY lige her 👇🏼
“Filosofien om den legende og eksperimenterende tilgang til læring og træning tiltaler mig meget. Samtidig er tanken om at sætte sit præg på noget helt nyt og være med til at forme en sund og bæredygtig kultur en stor motivation for mig.
Opstarten har fra starten været præget af en “alt kan lade sig gøre”-attitude og ret hurtigt stod det klart, at det var et meget kompetent team. der var samlet omkring opstarten af efterskolen PLAY.
Jeg kan primært bidrage med stor en viden og stor berøringsflade omkring min egen linje. Her har jeg evnen til at skabe et motiverende træningsmiljø, hvor man har lyst til at være og udvikle sig – og hvor den enkelte får lov til at udfolde sig.
Dét kan jeg, fordi jeg har en stor viden og stor erfaring i at arbejde med spillere på alle niveauer og en bevidst evne til at flytte spillere både spillemæssigt og personligt.”
Læs mere om badmintonlinjen på Efterskolen PLAY.