efterskolens danselinje
Drømmer du om at bruge din krop til at skabe udtryk, der gør indtryk? Har du lyst til at fordybe dig i dansens verden sammen med andre unge, der deler din passion – og samtidig dyrke dit eget personlige udtryk i dansen? Så er Contemporary Dance på Efterskolen PLAY noget for dig.
EFTERSKOLENS DANSELINJE
Drømmer du om at bruge din krop til at skabe udtryk, der gør indtryk? Har du lyst til at fordybe dig i dansens verden sammen med andre unge, der deler din passion – og samtidig dyrke dit eget personlige udtryk i dansen?
Så er Contemporary Dance på Efterskolen PLAY noget for dig.
Dans dig gennem hverdagen
Contemporary dance er en alsidig stilart, der ud over teknikker fra traditionel moderne dans også rummer teknikker fra ballet, jazz, akrobatik, teaterdans og skuespil.
Contemporary dance handler om historiefortælling, og vi arbejder med, hvordan vi kan udtrykke følelser gennem kroppens bevægelser. På den måde giver dansen os et ekstra sprog.
Fordybelse og passion for dans
På Efterskolen PLAY vægter vi tid til fordybelse – derfor prioriterer vi at have mange linjefagslektioner i løbet af en almindelig uge. På den måde har du for alvor mulighed for at dykke ned i og dyrke din passion.
Som elev på Contemporary Dance har du hver uge 16 lektioner danseundervisning af 45 minutter. Derfor er det vigtigt, at du brænder for faget og har lyst til at fordybe dig i det. Vi forventer, at du har danset contemporary/moderne før, så du kender til stilarten og ved, at den er noget for dig. Det centrale for os er ikke hvilket danseniveau, du har, når du begynder på efterskolen – det vigtigste er, at du har passion for contemporary dance.
Vores mål er at give dig mulighed for at fordybe dig i dansen og indgå i et motiverende og seriøst fællesskab med andre unge, der deler din interesse. Sammen skal vi nyde en proces, hvor du og dine kammerater udvikler jer til teknisk stærke dansere med hvert jeres personlige udtryk. Vi arbejder kreativt og legende, men også teknisk og nørdet. Det er alsidigt, lærerigt og sjovt.
Ved at sikre, at alle, der kommer på linjen, er passionerede og har lyst til at dygtiggøre sig, skaber vi et helt særligt dansefællesskab, og du træder ind i nogle rammer, der giver dig forudsætningerne for at udvikle dig – vores fokus er at give dig redskaber til at kunne bevæge og udtrykke dig, præcis som du ønsker, inden for genren.
Undervisningen
Når du danser contemporary dance, er du både kunstner og sportsudøver, og du vil derfor opleve, at vi i undervisningen vægter dansens udtryk og historiefortælling lige så højt som træning i korrekt teknik, styrke og smidighed.
Som elev på linjen Contemporary Dance har du 16 lektioner i ugen. Lektionerne er bygget op omkring contemporary dance, men du bliver også inviteret indenfor i genrer som ballet, jazz og improvisation. Derudover får du undervisning i danseanatomi og dansehistorie, og så har vi fokus på at sikre sunde, stærke kroppe, der kan holde til at blive brugt, og derfor er der også styrketræning på skemaet.
Rolf Ravn – Fysioterapeut og fysisk træner
”Styrketræning er en central del af undervisningen på PLAY, fordi vi med styrketræning kan gøre kroppen modstandsdygtig og derigennem mindske risikoen for at få ondt eller blive ramt af skader. Derfor er det vigtigt for mig at inspirere og motivere eleverne i træningen – det gør jeg ved at inddrage dem i øvelsesvariationer, tilbyde dem individuelle tilpasninger og ved løbende at monitorere deres fysiske udvikling.”
Rolf er uddannet cand.scient. i konkurrence- og eliteidræt, og så har han en bachelor i fysioterapi.
De 16 ugentlige lektioner på Contemporary Dance kan fx bestå af
- 6 lektioner contemporary
- 2 lektioner ballet
- 2 lektioner improvisation
- 2 lektioner jazz
- 2 lektioner styrketrækning
- 2 lektioner danseanatomi eller dansehistorie
Har du en stærk baggrund i fx ballet eller jazz, og har du et ønske om at udvikle dit niveau her, er der mulighed for ekstra undervisning i denne genre.
I løbet af året er der workshops i forskellige anderledes stilarter.
På Efterskolen PLAY er dørene til dansesalene altid åbne, og du har derfor rig mulighed for at dygtiggøre dig – også når undervisningen slutter.
Vi hjælper gerne dig og dine kammerater med at facilitere aften- eller weekendtræning, hvor I fx underviser hinanden eller sammen arbejder på materiale, I har set online.
Playful practice på Contemporary Dance
Den legende tilgang, du møder i undervisningen på PLAY, møder du også på danselinjen.
Det er fx når vi i tekniktimerne eller improvisation arbejder med visualiseringer, når vi i contemporary arbejder med indlevelse, eller når vi eksperimenterer med vores eget kreative udtryk og skaber noget sammen i vores koreografiske processer.
Særlige dage med Contemporary Dance
På Efterskolen PLAY sløjfer vi sommetider det normale skema til fordel for anderledes dage, med nye, spændende oplevelser – disse er ofte præget af dit linjefag. Det kan fx være, når din linje tager på ture ud af huset, når vi har linjedage, eller når vi skal på linjetur; det er også, når vi i slutningen af året laver PLAY Projekt.
Aktiviteter ud af huset
I løbet af året skal vi ud og mærke, hvad der rører sig i det danske contemporary dance-miljø. Vi tager ud og ser forskellige forestillinger og deltager i artist talks. Derudover deltager vi i forskellige workshops, som kan udvide vores horisont inden for dansen.
I løbet af skoleåret opsætter vi små og store forestillinger, som vi måske kan tage ud og optræde med – i hvert fald skal vi vise dem til vores kammerater på skolen, og nogle gange inviterer vi publikum udefra.
Hvis vi har lyst, kan vi også deltage i dansekonkurrencer sammen – det er op til dig og dine kammerater på linjen.
Linjedage
I løbet af efterskoleåret er der dage, hvor vi glemmer alt om det skema, vi normalt følger, og i stedet bruger hele dagen på de linjer, vi hver især har valgt – det giver os for alvor mulighed for at fordybe os.
Linjedagene på Contemporary Dance kan se meget forskellige ud – de kan foregå hjemme på PLAY, eller de kan byde på en tur ud af huset. Vi kan fx
Fordybe os i en bestemt genre indenfor contemporary dance og invitere en gæsteunderviser.
Tage på tur ud i landet og få en rundvisning på et teater, en danseskole eller lignende.
Deltage i en workshop på en danseskole.
Se en danseforestilling – vi har tidligere set fx Alvin Ailey American Dance Theater og Holstebro Dansekompagni.
Linjetur
I løbet af året skal vi på linjetur.
Vi tager til Berlin og udforsker contemporary dance-miljøet der. Vi har en masse spændende kontakter i byen, så vi skal til både workshops, artist talks, forestillinger og opdage helt nye sider af contemporary dance.
PLAY Projekt
På Efterskolen PLAY har vi ikke eksaminer. Det betyder, at vi i slutningen af året, når andre skoler går til eksamen, har mulighed for at gøre noget andet. Her dedikerer vi i stedet timerne til det, vi kalder et PLAY Projekt.
I dit PLAY Projekt har du mulighed for at fordybe dig i noget, du brænder særligt for, i dit linjefag, og som du har lyst til at udforske og gå i dybden med.
Du kan lave dit projekt enten alene eller sammen med andre fra danselinjen – måske kan du endda lave det med en kammerat fra en af skolens andre linjer.
Et PLAY Projekt kan fx være:
- At koreografere din egen solo eller en gruppekoreografi og at udtrykke en bestemt historie gennem dansen
- At lave en dansevideo
- At skabe en miniforestilling
Vi afslutter året på Contemporary Dance med en fælles danseforestilling – det kan være, at dit PLAY Projekt skal være en del af vores forestilling?
Nysgerrig på en efterskole med masser af dans?
Kig forbi til en besøgsdag på Efterskolen PLAY
Tilmeld dig herHvem møder du i undervisningen?
På Efterskolen PLAY’s danselinje møder du dygtige og engagerede undervisere.
I din dagligdag er det Mira, der venter dig i dansesalene. Mira mener, at en anerkendende tilgang til de unge mennesker er vigtig, og så sørger hun for at skabe et trygt rum for læring – et rum, hvor vi alle kan og skal fejle sammen, for at udvikle os.
Mira lægger stor vægt på, at du som elev på linjen udvikler vedholdenhed, flow i dine bevægelser samt dit eget personlige udtryk i dansen.
Ud over at være linjeansvarlig underviser Mira også i contemporary, moderne teknik, ballet, jazz, PBT, repertoire og danseanatomi.
Mira har danset, siden hun var 9 år gammel, og som 16-årig begyndte hun sin professionelle karriere. Mira brænder for at undervise og for at kunne hjælpe sine danseelever både i og udenfor danselokalet. Derfor har hun uddannet sig til fysioterapeut og Cand. Scient. med speciale i dansere og dansemiljøer.
Da Mira blev spurgt, om hun ville være med til at skabe en ny danselinje, var hun ikke i tvivl om, at den primære stilart skulle være contemporary dance. Denne stilart giver os mulighed for at udtrykke og bearbejde følelser og formidle historier og budskaber igennem kroppens sprog. Mira har fokus på, at eleverne kan træne på en teknisk korrekt måde, som er både fysisk og mentalt sund – derigennem kan eleverne udvikle sig optimalt og fortælle de historier, de ønsker.
Mira afholder løbende samtaler med danseeleverne, så der altid er en god dialog om udvikling, trivsel, mål og behov.
FAQ - Find svar på de mest stillede spørgsmål til Contemporary Dance her
Finder du ikke det, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte Mira på:
I hverdagen får du undervisning i contemporary/moderne dans, ballet, improvisation og jazz. Et par gange om året vil der være workshops i andre stilarter.
Vi forventer, at du har erfaring med contemporary dance/moderne dans, og at du ved, at du har lyst til at bruge mange timer hver uge på at fordybe dig.
Vi træner 16 lektioner (af 45 minutter) i ugen fordelt på fire dage, og vi anbefaler derfor, at du er vant til at træne contemporary og/eller ballet minimum 2-3 gange om ugen.
Contemporary dance er en alsidig stilart, som ud over teknikker fra traditionel moderne dans også rummer teknikker fra ballet, jazz, akrobatik, teaterdans og skuespil, og det er derfor en fordel, hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med ballet, jazz eller improvisation.
Nej. Linjens fokus er contemporary dance, og derudover har vi ballet, improvisation og jazz. Der vil få gange i løbet af året være workshops i andre stilarter.
Vi har dresscode til alle dansetimer; denne sendes ud før efterskoleårets opstart. Dresscoden er bl.a. balletdragt og tights.
Ja, vi har både små og store optrædener/forestillinger. Nogle gange for vores kammerater på skolen, og andre gange inviterer vi publikum udefra.
Du og dine kammerater på danselinjen er med til at beslutte, om vi på din årgang skal deltage i konkurrencer.
Der vil blive tilbudt ekstra ballet til de øvede dansere – her er der mulighed for at komme på eller videreudvikle at være på tå.
Et eksempel på en uges undervisning på Contemporary Dance:
Mandag: 2 lektioner (1,5 timer) contemporary + 2 lektioner (1,5 timer) ballet.
Tirsdag: 2 lektioner (1,5 timer) floor work + 2 lektioner (1,5 timer) impro.
Onsdag: Restitution.
Torsdag: 2 lektioner (1,5 timer) styrketræning + 2 lektioner (1,5 timer) contemporary + mulighed for 2 lektioner (1,5 timer) ballet for øvede.
Fredag: 2 lektioner (1,5 timer) jazz + 2 lektioner (1,5 timer) dansehistorie eller danseanatomi.
Se herunder hvordan en undervisning i Contemporary Dance kan se ud
Kontakt Efterskolen PLAY
Mail: kontor@efterskolenplay.dk
Tlf: 60 40 04 60