UNDERVISNING PÅ EFTERSKOLEN PLAY
Leg, fordybelse og verdensborgerskab.
På Efterskolen PLAY får du et år med undervisning, der er meget anderledes end det, du kender. Der er ingen eksamen – til gengæld er der masser af muligheder for, at du kan fordybe dig og gå på opdagelse i det, der fanger din interesse.
På Efterskolen PLAY får du et år med undervisning, der er meget anderledes end det, du kender. Der er ingen prøver – til gengæld er der masser af muligheder for, at du kan fordybe dig og gå på opdagelse i det, der fanger din interesse.
Vores mål med undervisningen er at gøre dig nysgerrig, udfordre dig og give dig mulighed for at udvikle dig – vi arbejder på at gøre timerne motiverende og spændende og skabe rammer, der giver dig lyst til at lære.
Det gør vi ved at sikre, at det, du arbejder med, er meningsfuldt for netop dig – dine ideer, initiativer og interesser kan være med til at præge din vej gennem timerne.
Prøvefri efterskole
Efterskolen PLAY er en prøvefri efterskole, men du bliver alligevel udfordret på dit faglige niveau.
Vi tror på, at en prøvefri tilgang er den rigtige, fordi det giver dig mulighed for at fokusere på det vigtige – nemlig at fordybe dig og dygtiggøre dig.
Læring gennem spændende projekter i Playful Learning
Det er lettest at lære nye ting, hvis man føler begejstring og eksperimenterer, hvis man er aktivt deltagende og socialt involveret, og hvis man kan se meningen med det, man laver – det viser forskningen, og det er derfor udgangspunktet for måden, vi underviser på Efterskolen PLAY.
I Playful Learning arbejder vi tværfagligt og projektorienteret. Det betyder, at de boglige fag flettes ind i forskellige projekter på en naturlig måde, så du lærer en masse, uden at det føles som traditionel skolegang.
Vi arbejder med forskellige forløb gennem året, men fælles er det, at projekterne på hver sin måde trækker tråde til Verdensborger – lokalt og globalt. Projekterne tager udgangspunkt i reelle problemstillinger fra virkeligheden, fordi vi tror på, at det på den måde bliver mere meningsfuldt, og at motivationen for at fordybe og engagere sig øges.
Fordyb dig i dit linjefag
PLAY er en efterskole med mange timer på linjefagene. Vi tilbyder fem forskellige linjefag – Design & Konstruktion, Musik, Contemporary Dance, Badminton og Håndbold – og dit fag fylder hver uge 16 lektioner af 45 minutter i dit skema.
De mange timer betyder, at du får mulighed for at fordybe dig og beskæftige dig intensivt med det, du brænder for. Det gør du sammen med dygtige og inspirerende lærere og andre unge, der har samme interesse som dig.
For at sikre, at alle har lyst til at fordybe sig mange timer hver uge, er det vigtigt, at du og dine kammerater har passion for faget, og så er det vigtigt, at vi skaber sjov og motiverende undervisning. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i Playful Practice – en legende tilgang til linjefagstimerne.
Vi arbejder undersøgende og eksperimenterende, og så har du ofte mulighed for selv at præge undervisningen. Du skal være med til at tænke nye veje og tage medansvar for din udvikling i faget. Dine undervisere fungerer ofte som sparringspartnere og vejledere frem for at være dem med alle svarene; svarene leder I efter i fællesskab.
Tag hånd om verden i Verdensborgerugerne
Verdensborger – lokalt og globalt er en del af Efterskolen PLAY’s DNA, og det sætter derfor præg på mange aspekter af vores skole, undervisning og hverdag sammen. Verdensborger er fx en naturlig, men usynlig del af dit skema hver eneste uge, fordi det er den røde tråd i Playful Learning-projekterne.
Ud over at være en rød tråd gennem den daglige undervisning, bliver Verdensborger-DNA’en helt tydelig, når vi nogle gange i løbet af året har Verdensborgeruge. I disse uger erstatter vi alle undervisningstimerne – undtagen linjefagstimerne – med Verdensborger.
I Verdensborgerugerne arbejder vi projektbaseret med temaer, der giver dig mulighed for at blive klogere på den verden, vi deler, og på hvordan du kan bidrage positivt til den. Det kan både handle om det nære, lokale og det fjerne, globale.
Du og dine kammerater skal blandt andet undersøge anderledes kulturer og mennesker, forskellige livssyn, -valg, -muligheder og -forudsætninger; I skal på opdagelse i De 17 Verdensmål, stifte bekendtskab med Menneskerettighederne og have besøg af mennesker udefra, der deler deres erfaringer fra livet med jer.
I Verdensborgerugerne handler det også om at interagere med og gribe ind i verden; du og dine kammerater skal erfare, hvordan I kan bidrage positivt til verden og gøre en forskel for andre.
Vi håber, at du igennem Verdensborgerugerne oplever, at det er rart at gøre noget godt for andre, og at du inspireres til at gøre en forskel, hvor du kan.
Hvad brænder du for?
Læs om linjerne på PLAY her
Kontakt Efterskolen PLAY
Mail: kontor@efterskolenplay.dk
Tlf: 60 40 04 60